Kontor- og telefontid - Mandag 10-13    I    Onsdag 14-17    I    Fredag 10-13    I   Tel. 6532 3644

Pressemeddelse

Kerteminde Antenneforening og Stofa melder ingen prisstigninger til tv-kunderne i hele 2021

Oktober 2020
 
Efteråret er sæson for prisstigninger på det danske tv-marked. I år gælder det dog ikke, hvis du er medlem af Kerteminde Antenneforening. Sammen med Stofa har de nemlig gjort det muligt at holde tv-priserne i ro i hele 2021.

Der er gode nyheder for alle vore medlemmer. Den danske tv- og internetudbyder Stofa, der er en del af Norlys, har nemlig i samarbejde med Kerteminde Antenneforening besluttet at holde tv-priserne i ro hele næste år.
- Hvert år regulerer tv-selskaberne priserne på deres indhold, og det betyder som regel, at priserne stiger for de danske tv-kunder. I år har vi i samarbejde med antenneforeningerne dog valgt at låse priserne på vores tv-pakker, og det betyder helt konkret, at vi ikke hæver prisen på vores tv-pakker i hele 2021 udtaler Stofa´s direktør Sune Nabe Frederiksen.
Den store tv-pakke opgraderes med sportsindhold og TV2 PLAY Favorit + Sport

Også på indholdssiden kan kunderne se frem til at fastholde den kvalitet, de kender. Stofa ændrer nemlig ikke på indholdet i Lille og Mellem tv-pakke, mens Stor tv-pakke opgraderes på flere punkter:

- Disney lukker kanalen Disney XD, og derfor udgår den af vores store tv-pakke. Til gengæld styrker vi partnerskabet med TV2 med tilføjelsen af TV2 SPORT X, som har sikret sig sportsrettighederne til blandt andet Europa League, italienske Serie A og spanske LaLiga. Og så bliver streamingindholdet endnu stærkere, når vi opgraderer kunderne fra TV2 PLAY Basis til den fulde streamingløsning, TV2 PLAY Favorit + Sport. Begge dele har været bredt efterspurgt, så jeg forventer, at det vil vække glæde hos rigtig mange af vores kunder, fortæller Sune Nabe Frederiksen.

Kerteminde Antenneforening vil sikre attraktive fordele til medlemmer.
Beslutningen om at fastholde prisniveauet året ud er et udtryk for, at man hos Stofa ønsker at styrke sin position og gøre det så attraktivt som muligt at være kunde. Det kunne dog ikke lade sig gøre uden et bredt samarbejde med antenneforeningerne, herunder Kerteminde Antenneforening

- Kerteminde Antenneforening er sat i verden for at sikre fordele til vores medlemmer. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at medlemmerne ikke vil opleve en prisstigning på deres tv-indhold i 2021. Det bekræfter bare endnu en gang vores gode samarbejde med Stofa og ikke mindst, at der er en stor styrke i fællesskabet, slutter antenneforeningsformand Kim Hassel-Plugh
 
Nærmere oplysninger fås ved:
Lars Jørgensen
KERTEMINDE ANTENNEFORENING
tlf. 6532 3644
Kerteminde Antenneforening | CVR: 72605314 | Møllevej 26, 5300 Kerteminde  | Tlf.: 6532 3644
Fordele hos KAF Mobil:
• Ingen binding • Ring for 0 kr. mellem KAF Mobil • 4G dækning uden ekstra omkostninger • Kundeservice, der er til at få fat i  • Saml hele familien på et login • Køb ny mobil • Stream underholdning til fordelspris