For at få mest glæde af din kabel-tv pakke fra Norlys, kræver det at du har en korrekt udført antenneinstallation i huset. Det vigtigste i en antenneinstallation, er at den er sikret mod forstyrrelser udefra.
Forstyrrelser på tv-signalet skyldes i langt de fleste tilfælde dårlige eller defekte kabler, fordelere og installationer i huset.
Nedenfor er vist typiske fejlkilder - disse beskytter ikke nok imod forstyrrende signaler og bør skiftes ud.
Du skal undgå nedenstående:
Antennekabler
Sådan sikrer du gode kabler
For at garantere et ordentligt signal, og dermed billedkvalitet, er det vigtigt at bruge et kabel der er sikret godt mod forstyrrelser udefra.
Både antennekabel og antennestik skal være af godkendt kvalitet. Køb derfor altid kabler der er Norlys Approved eller Class A godkendt. Kig efter nedenstående mærker, når du køber kabler andre steder end hos Stofa.
Gode kabler koster lidt mere end de helt billige kabler, men pengene er givet rigtigt godt ud!
De gamle antennestik med en plastikkappe der kan tages af og på duer IKKE i en antenneinstallation da de er meget modtagelige overfor forstyrrelser.
Godkendte antennekabler har enten færdigstøbte stik, men man kan også samle sit eget kabel med afskærmede stik.

Undgå at bøje kablet for hårdt om hjørner og lignende. Det kan skade kablets evner til at videreføre signalet optimalt. Der må selvfølgelig heller ikke være synlige brud eller samlinger (se eksempler herpå øverst).
Gode råd hvis du vil lave din kabler selv
På www.homeconnect.me kan du finde vejledninger i hvordan du selv samler stik og kabler korrekt. Kig efter antennekabler og antennestik der er Norlys Approved eller Class A godkendt.
Antennedåser og -fordelere
Også her anbefaler vi Norlys Approved eller Class-A godkendte
Bruges til at fordele signalet, enten fra der hvor signalet kommer ind i huset og ud til flere antennedåser, eller til at tilslutte to fjersyn til én antennedåse, hvis der f.eks. ikke er mulighed for at montere en ekstra antennedåse. Nedenfor ses eksempler på Class A godkendte fordelere.

Det er altid en god idé at teste kvaliteten af en fordeler i din installation, ved at tilslutte dit TV direkte til antennedåsen udenom fordeleren.
Bemærk: at for hver gang du sætter en fordeler på dit signal, taber signalet styrke. Har du mere end to fjernsyn tilsluttet i huset, vil det ofte være nødvendigt at montere en antenneforstærker.
Antenneforstærkere
Bruges til mange antennedåser i hjemmet.
Antenneforstærkere bruges i stedet for en fordeler, hvis signalet skal fordeles til mange antennedåser i hjemmet. På www.homeconnect.me kan du finde eksempler på forstærkere.
Nedenfor er vist eksempler på forstærkere med henholdsvis 4 og 8 udgange
Hvis du vil vide mere om hvordan du laver en korrekt antenneinstallation kan du finde videovejledninger og gode råd på www.homeconnect.me.
Fejlsøgning
Oplever du fejl på dit billede?
Fejl vil typisk optræde på en af følgende måder: Udfald af signal på én eller flere kanaler, pixelering af billedet eller grynet signal.
